fbpx Mike Halder: - Vi kommer til Jyllandsringen med et godt udgangspunkt

Nyheder

Mike Halder: - Vi kommer til Jyllandsringen med et godt udgangspunkt
21
Juni
2022

Mike Halder: - Vi kommer til Jyllandsringen med et godt udgangspunkt

Mike Halder og svenske TPR Motorsport viste tænder i sæsonpremieren og gjorde en stærk entré i TCR Denmark. Nu venter Jyllandsringen - sæsonens tredje nye bane for Mike Halder, og ikke mindst en bane, hvor tyskeren i kraft af en let bil med 0 kilo compensation weight - succesballast - står med lovende kort på hånden til den kommende weekend.



- Vægten betyder helt sikkert noget. Vi kommer til Jyllandsringen i en ret god situation set i forhold til konkurrencedygtighed, for hidtil har vi altid haft samme vægt med som eksempelvist Kasper H. Jensen eller Nicolai Sylvest, men efter kvalifikationen på Djursland har jeg en bedre beregning denne gang - og det håber jeg selvfølgelig, vi kan udnytte, siger Mike Halder og tilføjer:

- Jeg glæder mig rigtig meget til Jyllandsringen. Det er igen en ny bane for mig at køre på, men jeg kender den fra vores dataarbejde på TPR Motorsport i sidste sæson. Jeg er især spændt på at se, hvordan Jyllandsringen er på de nye dæk fra Kumho, så det bliver igen virkelig, virkelig vigtigt at få kørt nogle data hjem i træningerne, konstaterer han.

Mike Halder er aktuelt nummer fire i tabellen, og tabte således lidt terræn på en svær weekend på Djursland. Derfor er der alt at kæmpe for på Jyllandsringen:

- Der er ét mål for weekenden, og det er at maksimere udbyttet. Jeg har muligheden for at holde godt fast i top 3, og efter de point vi tabte ved specielt sæsonpremieren, så går vi benhårdt efter at udnytte det gode potentiale, som vi har med os til Jyllandsringen denne weekend, afrunder Mike Halder.

TCR Denmark kan følges live på YouTube og på seriens Facebook i weekenden. Vi livestreamer fra heat 1 med start søndag klokken 13.10, mens heat 2 og 3 følger fra 15.00.


TCR Denmark
Baldersbuen 45, 2640 Hedehusene,
Danmark

Kontakt os:
Niklas Majgaard, Presseansvarlig: +4528926568, press@tcr-denmark.com