fbpx TCR Denmark bliver målt efter i sømmene

Nyheder

TCR Denmark bliver målt efter i sømmene
26
November
2021

TCR Denmark bliver målt efter i sømmene

TCR Denmark har nået det ternede flag for i år, men det betyder langt fra, at arbejdet i kulissen står stille.

Et nyt tiltag, som nu bliver rullet ud, er en spørgeskemaundersøgelse, som først og fremmest skal veje op, hvad der har været godt, og hvad der kan gøres endnu bedre i kulissen og på scenen i Danmarks førende motorsportsserie frem mod næste sæson.

Bag undersøgelsen står det viborgensiske konsulenthus, Wibergis Consulting. Det seks mand store firma har forretningsudvikling som sin hovedbeskæftigelse og er netop nu ved at rulle produktet af lang tids arbejde ud til TCR Denmarks kørere, teams og interessenter. Det forklarer Wibergis Consultings Jacob Kallestrup, der også selv har en fortid på de danske baner. Nu er han i spidsen for en kortlægning af sin gamle sport.

- Vi hjælper virksomheder med at udvikle forretningen, og TCR Denmark er et godt eksempel på en case, hvor vi går ind og er med til at skabe en plan og i sidste ende en styrkelse af organisationen. Jeg har selv været med i motorsporten som kører, og er nu tilbage på en helt anden side, hvor vi gerne vil kombinere det kommercielle og det sportslige til at se serien i et nyt lys, siger han og tilføjer:

- Det, vi blandt andet arbejder på med TCR Denmark er at mappe samtlige interessenter og sponsorer i forhold til motorsport. Dels kortlægger vi, hvad var godt og skidt i år, men også om vi kan hjælpe dem til at blive bedre til at håndtere sponsorjagten og det at tilbyde sponsorerne et godt produkt.

 

Hele det arbejde skal nu til at begynde, så alle kan skabe et endnu bedre fundament til 2022-sæsonen.


TCR Denmark
Baldersbuen 45, 2640 Hedehusene, Danmark

Email: tcrdenmark@gmail.com
Phone: +4521630614